Hvornår skal jeg vælge en gulvafslibning?

By:

Hvis dit gulv efterhånden har nogle år på bagen, og det er ved at være slidt, er det naturligt, at det ikke ser så godt ud mere. I det tilfælde kan det derfor være rart for dig, at du får gjort noget ved det. Det er med til at sikre, at dit hjem kommer til at se langt pænere ud – og at du har lyst til at beholde dit gulv i længere tid. Der er nemlig ingen grund til at få skiftet dit gulv ud, hvis skrammerne kan slibes eller høvles væk. 

Men hvornår skal dit gulv egentlig slibes, og hvornår skal det høvles? En gulvafslibning tager kun et meget tyndt lag af gulvet. Det er den nuværende efterbehandling, og de mest overfladiske skrammer og ridser i dit gulv. En gulvafhøvling er langt mere dybdegående og tager et langt tykkere lag af gulvet. Det betyder, at det er muligt at fjerne dybere ridser og skrammer, men også at du ikke har mulighed for at få sådan en behandling af dit gulv helt så mange gange. 

Medmindre det er et virkelig slidt gulv, vil det i langt de fleste tilfælde være nok for dig, at du får en gulvafslibning af dit gulv. Den tager lige det yderste lag, hvor de fleste skrammer og ridser sidder. Dit gulv kommer derfor til at se rigtig flot og indbydende ud efterfølgende. 

Når du har fået slebet dit gulv, har du også brug for at få det efterbehandlet. Efterbehandlingen beskytter gulvet og sikrer, at du ikke skal have gjort noget ved det igen lige foreløbig. Der findes forskellige former for efterbehandling, og hvilken der er den rette kommer blandt andet an på, hvordan du bruger dit gulv. Har du små børn og kæledyr, er det for eksempel vigtigt med en kraftig efterbehandling, der kan klare deres leg og tummel. 

Læs mere her